Jeg skriver med det mål for øje at sætte folk fri.
Jeg forsøger at nå et andet segment end det normalt litterære, os ude fra ghettoen - dem der er fucked up.

Jeg skriver om at komme fra en dysfunktionel familie, om traumer, om at kæmpe med at opretholde sunde relationer, om knust tillid og svigt, om at bruge sex og stoffer til at dulme store følelser, om at leve med borderline, om død og sorg - jeg kobler et højt kunstnerisk niveau med et tilgængeligt format - den grafiske roman.
Min protagonist, Cat, er en kat fordi jeg elsker katte og fordi katten gør det nemmere for os alle at identificere med Cat som en elskelig antihelt. Jeg skriver for at normalisere vores skyggesider, give folk tryghed i at de ikke er alene når de kegler rundt i livet – men også for at kaste et lys på dét jeg ser i vores kollektive skygge. Den diskrepans og dobbeltmoral der hersker i vores kultur. Den programmering der foregår. Den måde hvorpå mange af os har mistet kontakten til os selv, til hinanden og til sandheden.
Jeg skriver for at minde folk om hvem de er.
Da jeg startede på Pseudo, (Basilisk, 2021) var målet at skrive en bog jeg selv ville gide samle op og læse.
Det er derfor den er shiny og neon pink. Det er derfor den fuld af katte og pikke og dryppende cute-brut-bubblegum æstetik. Fordi den vil samles op. Og læses.
Og så tilbyder den et spejl - både udenpå og indeni. Objektet i sig selv bliver en del af fortællingen, når den først smukke overflade lynhurtigt bliver fedtet, ridset og grim.
Jeg ønskede at forholde mig ærligt til min egen historie. Pseudo tvang mig til at se mine mønstre - at hæve mig op over mig selv og kigge ned. Virkelig at erkende at jeg var i et loop, og at fællesnævneren i alle mine relationer var mig. Auch. Jeg blev interesseret i at nå til bunds i det. I at opnå ægte forandring. Pseudo er en del af mit skyggearbejde, og det har krævet både personligt og kunstnerisk mod at stå ved den skyggeside jeg stiller til skue gennem Cat. Jeg ‘outer’ min skygge for kollektivet og for det fælles bedste. For at skabe genkendelse og et trygt rum. Fordi jeg ved, jeg ikke er alene.
Fortsættelsen til Pseudo: Bad Boys er en både tragikomisk og heroisk fortælling om at finde vejen tilbage til et åbent hjerte, om at lære at have tillid og tillade sine følelser at være der - om at give slip på frygt og i stedet lære at  identificere med sit højeste selv. Fortalt gennem en dybt distanceret og skadet Cat.

Back to Top